tirsdag den 24. januar 2012

Små budskaber...


Jeg kan godt lide små positive budskaber, jeg er ikke til de store plakater og rammer, og derudover bor jeg i en lejlighed, hvor væggene kræver lidt mere end bare almen teknisk snilde, for at kunne banke bare et simpelt søm i væggene.... 


Rodede lidt med rester af stof og så en papkasse der har overlevet julen. Og fik ideen til denne simple vægpynt. 


Har du lyst til at lege også, så er der her en lille DIY:

Jeg har brugt gavepapir, garn og stofrester til beklædning.




Klip bogstaverne du skal bruge ud af pap.


Tegn bogstaverne af på det materiale du vil beklæde med. Sørg for at der er 1/2 cm til ombuk.


Klip små hak ind ved alle hjørner.



Runde bogstaver skal have masser af små klippede trekanter, da de ellers folder ved ombukning.


Påfør limlak og sæt beklædning på. Papir vukler lidt, mens limen er våd, men strækker sig under tørring.
På bagsiden smøres en lille stribe lim langs kanterne, og ombukning foretages. På den måde skabes de pæneste kanter.


Det ene bogstaver viklede jeg om med garn i matchende farve, også her er der limlak under.


Prikken over i´et: en ring af 4 luftmasker, hvori der hækles 3 luftmasker og 14 stangmasker. I anden omgang er der hæklet 3 luftmasker og 29 stangmasker, lukket af med en kædemaske. Limet på et stykke pap...

Inden ophængning kan nogle af bogstaverne runde en smule... det klarede et par strøg med et varmt strygejern.


Voila!







2 kommentarer:

  1. Super fint! En rigtig god idé :)

    Det sætter inspirationen i gang i mit eget hoved :)

    God aften!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  2. Herligt Jenny!
    Tænker også at der vil komme flere variationer her i huset:-)
    Også god aften til dig.

    SvarSlet