lørdag den 31. december 2011

Og der hækles stadig...

Fik "Flere hæklede dyr" i julegave og kastede mig straks ud i at kreere et vortesvin;-)


Og en elefant er på vej...


Genbrugsguld og lidt at lege med...

Til jul fik jeg en symaskine. Det er mere end 15 år siden, jeg sidst har siddet ved en sådan, men tænker ikke at evnen til at bruge den er helt forsvundet.

Har så gået og leget med tanken om at kombinere hækling og syning; synes der ligger et par ideer og lumrer i baghovedet:-)

Igår gik jeg så på genbrugen sammen med min søn, han ville finde nogle gamle LP´er at hænge på sin væg og jeg ville bare liiiige se om et eller andet kunne inspirere. Og se, se... der lå sørme lidt gamle sager, jeg i allerhøjeste grad kunne bruge;-)


Og så skal der leges....


Kan godt mærke at jeg lige skal have genopfrisket rækkefølgen i syningen, men det kommer!

onsdag den 28. december 2011

At samles...

.... er at glædes.










Nærvær, sammenhold, smil og latter...
Jeg holder af og bliver holdt af...
Jeg er taknemmelig.




onsdag den 21. december 2011

En mundfuld jul...

Jeg må erkende at jeg har taget en kovending af de store. 
Jeg har aldrig været særligt begejstret for andre småkager, end store lede amerikanske cookies (som vel i bund og grund egentlig også bare er en småkage i the-all-american-xl-size?) Men så her til aften bagte jeg vanillekranse, da julens gæster ikke alle er lige så forudindtaget som jeg:-) Havde ud af den ene øjenkrog set Mette Blomsterberg bage vanillekranse, og bed mærke i at hun blandt andet blander mandler i dejen, og jeg som synes at nødder er fuldstændig fantastisk, blev alligevel fristet nok til selv at prøve de hersens vanillekranse. 
Og jeg skal da lige love for at jeg er blevet omvendt! Halløjsa, de er bare så skønne! Uhm, uhm, uhm... nu må der godt komme gæster så jeg fluks kan kaste endnu et par stykker i munden!


Ja, ja... fine og yndigt rillede er de ikke, for min stjernetyl var for lille. Men smagen påvirkes heldigvis ikke at et skævt ydre, og skulle andre fravælge dem på grund af de manglende riller... Ja, så spiser jeg dem bare selv!!! :-)



tirsdag den 20. december 2011

Mobiletuier i lange baner....


Hæklet Iphone-etui.

-Lav 16 lm på nål 3.
-I 2. lm fra nålen hækles 15 fm tilbage- i sidste maske hækles der om på den modsatte side og også her hækles 15 fm. Der er nu 30 fm i alt.

-Forsæt arbejdet op til det er ca. 12 cm.
-Skift farve og lad tråden fra sidste omgang køre med under den ny farve, så den på den måde hæftes i arbejdet.

-Tag en tynd elastiksnor og lad nu den køre under den nye omgan, som er en muslingekant.
Start med en fm i 1. m, derefter tre stgm i næste m, 1 fm i næste – forsæt hele kanten rundt. Slut af med 1 kædemaske og klip tråden.

-Elatiksnoren samles så den er tilpas stram og bindes, den lille knude skjules under den hæftning du laver med garnet fra muslingekanten.

lørdag den 17. december 2011

Der produceres gaver....

....til store og små.
Tillægsgaver, godt nok, for den helt gennemførte fra-mig-til-dig har jeg alligevel ikke helt modet til at gennemføre.


Men små ekstragaver i form af nøgleringe, mobiletuier og høns ryger rask igennem maskineriet.





Julen sig nærmer...

.... og hjemmet pyntes stadig. 
I Søstrene Grene fandt jeg mønstret tape, og lavede et juletræ i vores gang. Min yngste søn har igennem den sidste uge efterlyst et juletræ, så da jeg sagde at nu havde vi da fået et, blev han lidt lang i ansigtet:-)


Selvfølgelig skal han have et rigtigt træ, så senere på aftenen blev sådan et hentet... Jeg har ingen juletræsfod, så jeg tænkte at et juletræ i potte måtte være en ganske god løsning! Det fandt jeg, fin i størrelsen, fine grene, ja der var jo nærmest ikke et øje tørt! Lige indtil det kom i spanden herhjemme; Det er pottet så skævt, at det ligner at træet står ved siden af spanden! Hvilket selvfølgelig har en mindre irriterende effekt; balancepunktet er alt andet end i balance! 
Pyntet blev det.... Og fem minutter efter væltede det. Hhhmmpppfff!  Sendte en byge af indvendige svadaer afsted til juletræshandleren, og rejste træet igen. Prøvede at banke klumpen lidt på plads, men med ringe effekt.

Nu står det der! Og det skal bare blive stående, ikke røre, end ikke tænke på at pille ved det, for så vælter det garanteret igen...




God jul til Jer derude... og må heldet være med Jer i Jeres juletræskøb;-)

tirsdag den 13. december 2011

Man går da lidt i skruk....

...når man ser Muselberg`s skønne høns! Hun har oveni været så rar at ligge en opskrift på dem, så det blev min sofahygge i går aftes. De er nemme og lige til at gå til, og resultatet, som du kan se herunder, er jeg ganske tilfreds med. Om det bliver et par af dem der kommer til at ligge under juletræet hos nogen, er ikke helt umuligt:-)



Og her et par timer efter, har den så fået sig en lille mage....



lørdag den 10. december 2011

Uhm... flere cookies

Så er de sidste boller og kager til weekendens fester kørt igennem maskineriet... Herunder er det cookies med marcipan og chokolade, en bombe af kalorier og sukker, men også af fornøjelse! 




Opskriften finder du lige her...

torsdag den 8. december 2011

Festforberedelser

I weekenden står den på gæster... mange gæster! Rundt regnet vil 60 mennesker suse igennem, over de næste to dage, når sønnens 18 års fødselsdag skal fejres. Det kræver alligevel en smule forberedelse, så igår  blev min ovn overordenligt misbrugt, så den nærmest jamrede til sidst! 60 pølsehorn, en ordenlig røvfuld boller, 6 madtærter, 24 bananmuffins og 20 lakridsmuffins blev det til. Så må jeg på den igen imorgen, med at bage flere boller og en omgang cookies eller to....
Porretærte med serranoskinke, spinattærte med tomat, oliven og gedeost og spinat-laksetærte.

Bananmuffins


Uhm... chokoladescones når de er bedst! 
Opskrifter finder du her
Når 60 mennesker skal fodres af, må det bare laves så praktisk som muligt... Så de gæster der drømmer om at komme til lagkagebord i den helt store stil - de må drømme videre;-)




mandag den 5. december 2011

En god idé afføder som regel endnu en...

Nu har jeg lavet en del af hjerterankerne inspireret af Tusindfryd. Da jeg sad med den sidste, kom jeg til at tænke på at man jo nok også kunne lave den med stjerner... Det kom der dette ud af. 


Ranken skal ikke hænge der (Skabet er nok pyntet, og flere gaver vil jo komme til på toppen...). Jeg vil forære den til en af mine kollegaer i morgen i hendes julepose, som chefen har hængt op; "Hvis vi skulle få lyst til at være lidt søde ved hinanden." Lige en idé efter mit hoved, chef:-)

Julen er hjerternes fest...

Eller også har jeg bare en svaghed for hjerter i et væld af afskygninger? Papir, garn, mos, stof, dej, ja hvad som helst kan bruges til den mest simple og alligevel hyggelige form for pynt. 



Julehjerter har jeg efterhånden flettet temmelig mange af, de fleste er blevet gemt fra år til år. Rød er klart den farve jeg foretrækker mest. Ovenstående er flettet i gavepapir.


Så på Tusindfryds side at hun også havde lavet hjerteranker, og tyvstjal hurtigt hendes idé:-) Hjerterne er lavet i gavepapir fra Panduro.



Gamle hjerter flettet for 10 år siden...

De flettede hjerter har jeg skabeloner til i denne bog, som jeg fandt i Den Gale By i Århus for 10 års tid siden. Den har en helt særlig betydning, og er troligt fremme hvert år.

Nøglekæde, tænkt som gave til indlagte børn, idet Mette efterlyste ting til de lidt større børn.

Og en lille nøglering til en sød kollega. Ligesom nøglekæden ovenover; hæklet i grå og mørkegrå Alpaca fra Tante Grøn

søndag den 4. december 2011

Lidt for sanserne....

En lang arbejdsweekend er ikke nok, til at modstå trangen til nybagte cookies....


Hele hytten dufter, tænderne løber i vand... satser alligevel på at der efter prøvesmagningen, vil ligge nogen tilbage til decembers måneds gæster og arrangementer.








Af opskriften her bliver der ca. 24 cookies.

140 g hvedemel
1/2 tsk natron
1/4 tsk fint salt
125 g blødt smør
90 g sukker
70 g brun farin
1/2 tsk vanillesukker
1 æg
100 g god mørk chokolade
75 g hakkede nødder

Bland mel, natron og salt.
Rør smørret med sukker, farin og vanillesukker.
Tilsæt æg og derefter melblandingen. Rør chokoladen og nødderne i.
Sæt dejen på plade med to spiseskeer i toppe.
Bag i 12 min v. 175 grader.

torsdag den 1. december 2011

Hvor heldig har man lov at være?

Idag er en helt særlig dag... Det pjaskregner udenfor, men det er en af de dage, hvor jeg knapt bemærker det, når jeg går ud, for jeg er fyldt inden i, og det overskygger enhver lille kedelig detalje, der forsøger at komme nær.


Idag er helt særlig... kærligheden og stoltheden er massiv, det føles som om den er ved at bryde ud for at overstråle alt omkring mig.


Idag er helt særlig, jeg er bevæget, helt ind i knoglerne.


Idag er helt særlig.... for min skønne, fantastiske knægt er nu gået ind i sit 18. år, med et stort smil på læberne!

Tænk at jeg har været så priviligeret at han har beriget mit liv i 18 år!
Taknemmelig og stolt er jeg!

Så rykkede december også ind her på matriklen....

Idag skulle det være... at julen fik lov at komme indenfor, så sønnike gik rask med i kælderen og fandt kasserne med julepynten frem. Vi har uendeligt meget af slagsen, det er tydeligt at kasserne engang dækkede behovet for julepynt i et hus på 200 m2, så langt fra det hele kan komme frem. 
I en mindre lejlighed, som vi har nu, kan vi nøjes med at bruge 1/10, så det er de gode gengangere, der vækker et kærligt gensyn, der får lov at have snuden fremme.

Fadet her fik jeg af min skønne veninde for 5 år siden, da jeg flyttede i en lejlighed for mig selv sammen med mine drenge.


Den lille postmand er min og drengenes fælles dille; på små markeder plejer vi hvert år at finde et nyt stykke mekanisk legetøj...
Båndene om enebærrene er hæklet efter Karen Klarbæks fine simple opskrift i hendes julekalender fra sidste år.


En virkelig gammel genganger.... hun har i hvert fald været hos os i de sidste 10 år!



Min mor har igennem de sidste par år foræret mig en Trip Trap nisse, her er en af dem.


Fuglene er egentlig i sig selv ikke noget særligt, andet end lidt grimme. Men der skal være plads til sjov:-) Lampen de hænger på er fra Anitta Due i Middelfart, hun laver de skønneste ting i keramik.


De gamle glas har ligeledes været fremme de sidste 10 år. Kanel, anis, nødder og gamle bageforme kommer til sin ret heri.


Endnu et mekanisk legetøj. Køn...nej, men sjov:-)

Når vinden bider....

... Er det rart med noget lunt på ørerne. Huer er nemme at gå til og tager ikke lang tid at lave. Den hæklede model har jeg fundet via Fru Madsens blog og den anden er strikket efter en købt opskrift. Jeg er ikke til store pangfarver og tingenotter, men enkelte knapper kan gøre en simpel model, lidt mere end bare det sædvanlige. Knapperne på den strikkede hue er købt hos Tante Grøn, som har en skøn samling af kønne, fine, finurlige og herlige knapper.





onsdag den 23. november 2011

mandag den 21. november 2011

En svaghed for elge...

Om Cecilie har samme svaghed, som jeg, for elge, ved jeg ikke... men hendes blev en af årsagerne til at jeg bestemte mig for, at det der med hækling, det måtte jeg kunne lære mig! Nu har jeg efterhånden ret godt styr på nålen og mange ting er blevet produceret, så nu skal det være... En Helge må jeg eje!


Jeg gik i gang i går aftes og har brugt noget tid på det her til aften også, så mon ikke vi har en Helge i huset inden for de kommende dage? :-)




Sjovt er det, at mine to store drenge, som bestemt er ude over bamsealderen, ikke helt kan stå for diverse hæklede dyr jeg har lavet:-) Lidt barn er der heldigvis gemt i os alle, når det kommer til stykket:-)


Det skrider fremad med ham Helge....



søndag den 20. november 2011


Mette Frejvald har taget et godt initiativ. Jeg skal helt sikkert igang med et lille projekt, og dermed støtte op om hendes ide:-)