På Pinterest så jeg et billede af nogle ret skønne, hæklede "coasters", til at lægge under kopper og krus. Der var desværre ingen opskrift, men ved nærmere efter syn, mente jeg, at det var en absolut mulighed at jeg kunne se mig ud af, hvordan de skulle laves. Så frem med nål og tråd og ganske rigtigt, efter meget få forsøg, sad jeg med min egen lille version. Jeg synes de er skønne... fordi de er simple, nemme at lave, og hurtige endda, og fordi de alligevel er lidt "sirlige" at se på. Eller, på godt dansk, tøset med en snert af elegance. Det kan jeg lide!
Skulle du også have lyst til at forsøde morgenbordet med lidt tøseri, så kan du se frem til en DIY her på siden inden for de kommende dage:-)
fredag den 18. januar 2013
lørdag den 12. januar 2013
Sjov til morgenbordet...
Jeg er blevet rigtig glad for at strikke. Og efter at have fået finpudset nogle teknikker, har jeg så småt givet mig i kast med nogle sjove og mindre projekter, fra nogle af de strikke- og hæklebøger jeg har stående.
Idag er der blevet til disse tre små æggevarmere. De er nok ikke til ret meget andet end blot lidt sjov på morgenbordet, når rundstykkerne og de blødkogte æg er på bordet:-)
Ideen fandt jeg i "Vild med Garn" som jeg fik i julegave forrige år. Deri er der tre opskrifter på små huer til morgenbordet. Nemme at gå til og ikke til andet end sjov og ballade:-)
Hæklenålen ligger ikke helt stille heller. Nye små høns er kommet til:
Ideen fik jeg på Pinterest. Der var ingen opskrift, men man skal ikke have hæklet meget for at kunne gennemskue opbygningen. Jeg har blot tilført lidt perler som fødder og franske knuder på nogen af dem.

søndag den 6. januar 2013
Projekter her og der....
Endelig, endelig dukkede opladeren til det gode kamera op! Mit mobilkamera leverer ikke en så tilfredsstillende kvalitet, at jeg vil bruge alt for mange billeder derfra til siden her, Men efter en lang periode hengemt i sønnens rodekasse, er opladeren nu dukket op, og jeg kan igen knibse billeder med en rimelig kvalitet.
Det kreative formår jeg ikke længere at holde til et projekt af gangen. Ofte ligger der både tre og fire igangværende projekter, hvilket egentlig passer mig godt. Det nyeste er at jeg også forsøger mig med strik - og ikke kun huer. Jeg vil SÅ gerne lære at strikke, sådan rigtigt strikke! Til jul var jeg så heldig at få "Politikens Strikke- og Hæklebog" og med den i hus, mente jeg at jeg nu godt kunne forsøge mig. Bogen er forholdsvis nem at følge og giver gode beskrivelser der er nemme at overføre til praksis. Det første projekt skulle være et par strømper... Jeg elsker hjemmelavede strømper, men jeg hader at hækle dem...
Jeg er ret tilfreds med resultater, tænker at det næste par selvfølgelig bliver endnu bedre, øvelse gør mester, siger de kloge jo.
Hvad har du på pindende/nålen for tiden?

Derudover har jeg lovet en gammel skolekammerat at lave små gopler/blæksprutter til hende, hvilket jeg også har puslet med:
Og selvfølgelig skal der forsat hækles hexagon en masse, så tæppet langsomt vokser fra dag til dag.
Jeg er VILD med det mønster! Og hver gang jeg har det fremme, glæder jeg mig over at jeg valgte at kante det med gråt, og ikke sort. Den grå bundfarve "tillader" de andre farver at komme meget mere i spil, det bliver blomsten der dominerer og ikke en bastant sort. I like!
Tæppet har jeg heldigvis ingen deadline på. Jeg hækler gerne tre-fire hexagon om dagen og monterer med det samme, så det får lov at skride frem i et stille tempo. Og så fokuserer jeg ikke på hvor langt, eller lidt, jeg er nået, for så tror jeg at jeg kommer til at tabe pusten i længden. Foreløbig er 42 stykker monteret...
Hvad har du på pindende/nålen for tiden?
onsdag den 12. december 2012
Juletræer...
En kollega skrev til mig igår, at hun havde fundet nogle små hæklede juletræer, som hun rigtig gerne ville have... men hun mente ikke at hun var en ørn til at hækle, så om jeg ville lave dem for hende? Se, det siger jeg jo ikke nej til!
Derefter gik det stærkt og nu er produktionen sat i fuld kraft, for jeg har ikke mindre end 13 stk der skal laves, og det helst inden for kort tid selvfølgelig, for julen ligger jo lige foran næsen på os.
De første er blevet lavet, som bestilt, i rød og pink, grønne og hvide følger når jeg når dertil.

Skulle du også have lyst til at lave nogle, så finder du en tutorial, på engelsk, her
tirsdag den 11. december 2012
Skal vi flette vores julehjerter sammen...
Flettede julehjerter er en december favorit, når der skal klippes og klistres. Bogen herunder er er en af mine mest nostalgiske og nørdet favorit, og den har været brugt flittigt i mere end ti år.
Men her til morges fandt jeg en hjemmeside, lavet af en mand med samme glæde over flettede hjerter. Og den tror jeg helt bestemt, jeg vil bruge en del! Her kan man nemlig indtaste bogstaver og tal, og derefter printe en skabelon, så teksten integreres i fletværket. Det er nørdet, ja, men også ret fantastisk:-)
Prøv selv at lave et hjerte med et personligt præg på siden her.
tirsdag den 4. december 2012
Long time, no see...
Denne blog har stået uberørt i næsten et halvt år. Dét er nok ikke vejen frem, hvis den på nogen måde skal have en funktion. I sommers fik jeg nyt arbejde, og det har fyldt en del. Tiden blev en anden og alt for ofte, var der for lidt af den.
Nu prøver jeg igen...
For selv om bloggen har stået stille, så har hæklenålen det ikke! Det er forsat mit bedste redskab til at finde ro og få slappet af, i en hverdag der nogen gange kræver at jeg kan bevæge mig med lysets hastighed (sådan føles det i hvert fald).
Lige for tiden er det selvfølgelig temaet "Jul" der har optaget mig. Jeg er bare vild med jul... Jeg bliver betaget af byens belysning, hyggen på julemarked i byen, og al den inspiration der vælter frem fra kreative folk rundt omkring. Duften af hjemmebag, julemusik i stuen, glæden ved at give... I LIKE!
Startskuddet på julesyslerierne blev denne julenisse. Den er lavet i ganske almindelig bomuld fra Søstrene Grene og er nem at gå til.
Og så gik produktionen af juletræskugler ellers igang. De er også simple at lave, men kan heldigvis varieres i det uendelige med broderier, perler etc. De skal helt sikkert på træet, nr vi får hentet sådan et.

Hjemmelavede til- og fra kort lavet i Silkis ler. Var meget spændt på at arbejde med dette materiale, men... jeg er ikke sikker på at jeg er helt overbevist endnu. Det er nemt at bruge, men jeg tror jeg er mere til det lidt mere brændes-i-ovnen-holdbare-stads som fx. fimo.
Stjernerne er genganger. Jeg lavede dem i lyse forårsfarver tidligt på året, men de måtte vige for et par lidt mere julede af slagsen.
Kan man undgå andet end at blive i julehumør,når man går rundt i snevejr i sådan en belysning?
torsdag den 5. juli 2012
Til fest og farver...
I weekenden skal jeg til bryllup... eller rettere sagt; til bryllupsfest, for parret der holder festen sneg sig afsted en varm sommerdag sidste år og blev gift i al hemmelighed. Hemmeligheden holdt de ikke længe, og fejres vil de heldigvis gerne, så på lørdag samles 70 mennesker fra kloden rundt, for at fejre dem.
Parret er sådan nogen der hverken ønsker sig porcelæn, sølvstykker eller andre spøjse materielle sager. Jeg er ganske sikker på, at hvis de blev spurgt om ønsker, så ville de svare at bare folk var glade og hyggede sig, så ville de være glade... Og de ville mene det:-)
Men... jeg vil nu ikke komme uden en gave, så hjernen blev sat på hårdt arbejde med at finde på en idé. Jeg kan bedst lide personlige gaver, men ynder ikke at alt skal være hjemmegjort, bare en snert af det er fint, ikk´?
Parret har sidste år totalrenoveret deres hus og bygget til. Med det resultat, at den fine gamle have, der ligger underskønt lige ned til Odense Å, nu bare er en stor pærevælling af jordbunker, et træt gammelt skur og enkelte overlevende planter. Begge vil de så gerne i gang, men en have som deres kræver mere end blot en eftermiddags hygsomt slid og fire vabler.
De har nu lavet en fin og nydelig plan over den kommende have, så mon min gave vil forpurre den? Nej, jeg ved at de begge hjertens gerne ændrer planen for at gøre plads til det fine nye træ jeg har købt dem. Så kan de finde en plads til det, og for hvert år se det vokse sig stort og mægtigt... lidt ligesom deres ægteskab:-)
Men et sådan træ skal da se ud af noget særligt, på sådan en dag, så hæklenålen blev fundet frem. Resultatet blev denne flagranke med splitflag på. Den er nu ret fin synes jeg, og mon ikke teenagedatteren kan finde et sted til den, når træet skal "afklædes" og udplantes?
Udover flagranken kommer der også en hjerteranke i papir og enkelte fugle i papir på. Hvis jeg er kvik nok til at huske det, vil jeg tage et billede når det står færdigpyntet...

Opskriften på splitflag finder du her hos Karen
Abonner på:
Opslag (Atom)