Jeg er ret vild med det norske strik, har luret på det utallige gange, men har altid endt med at opgive på forhånd. Jeg har nemlig forsøgt mig enkelte gange med at strikke med to farver, men har ofte synes at det var mere krævende end kønt - resultatet altså. Men så købte jeg sådan en smart lille fingerdims, der sørger for at garnet er skilt ad hele tiden... og den måtte stå sin prøve.
Sønnen købte ny computer, en fiks lille Mac Book Air. Med ny Mac og dermed en tom pengepung, var der ikke råd til et sleeve. Så efter inspiration på Facebooksiden "Strikke- og hækletøserne", kastede jeg mig ud i at regne ude, tegne op og strikke et sleeve til sønnens computer, med norsk mønster.
Og her er resultatet. Med finderdimsen (Jeg aner virkelig ikke hvad den hedder!) gik det rask derudaf, og til min egen overraskelse lå den færdig allerede dagen efter den var påbegyndt. Sønnen blev vist vældig glad og jeg er nu endnu mere bidt af at ville strikke norsk!
onsdag den 13. februar 2013
mandag den 4. februar 2013
Babystørrelser...
"Søg og du skal finde..." har et eller andet klogt hoved engang sagt, og er siden blevet citeret et utal af gange. Nu også her på siden....
Jeg efterlyste mål til babystørrelser, det ville være rart at have en rettesnor at gå efter. Fandt så denne på Pinterest, tænker at den er vældig brugbar! Måske andre af jer krea-krager kunne have nytte af den, så værsgo`:-)
Jeg efterlyste mål til babystørrelser, det ville være rart at have en rettesnor at gå efter. Fandt så denne på Pinterest, tænker at den er vældig brugbar! Måske andre af jer krea-krager kunne have nytte af den, så værsgo`:-)
søndag den 3. februar 2013
Babystørrelser...
Jeg har fået en opgave; jeg skal lave en hæklet hue til en nyfødt, der skal fotograferes. Jeg har fået et billede at gå efter, hvilket egentlig er fint, jeg kan sagtens producere en hue der ligner uden en opskrift. Men... det er altså ret lang tid siden jeg har haft spædbørn mellem hænderne! Med to sønner der nu er 14 og 19, så er det lidt lige som om, at den der fornemmelse af hvad en nyfødt egentlig er for en størrelse, den er meeeggeeet langt væk....
Jeg har lavet dette som første udkast. Spekulerer på om den rammer rimeligt? Er der nogen af jer kloge hoveder derude, der kan fortælle mig målene på en hue i størrelse 56? Lidt ærgerligt at sende sagen til København, hvis det viser sig at jeg har skudt helt ved siden af....
Frosten bider, solen skinner, dagen igår var smuk. En tur ved Langesø i frostklar solskin, det kan jeg lide. D-vitaminmanglen tilgodeses, mens kroppen lystigt slubrer den gode energi i sig, som sådan en dag udløser...
Må I have en skøn søndag!
Jeg har lavet dette som første udkast. Spekulerer på om den rammer rimeligt? Er der nogen af jer kloge hoveder derude, der kan fortælle mig målene på en hue i størrelse 56? Lidt ærgerligt at sende sagen til København, hvis det viser sig at jeg har skudt helt ved siden af....
Frosten bider, solen skinner, dagen igår var smuk. En tur ved Langesø i frostklar solskin, det kan jeg lide. D-vitaminmanglen tilgodeses, mens kroppen lystigt slubrer den gode energi i sig, som sådan en dag udløser...
Må I have en skøn søndag!
fredag den 1. februar 2013
Futter der dutter...
Jeg har prøvet noget nyt.... jeg har strikket og filtet små varme sutsko i rent uld. Det er jo ingen sag at lave sådan nogen! Nu mangler jeg bare en enkelt ting... Nogen der kan have dem på:-)
De to par her er begge lavet til en str. 1 - 1 1/2 år.
lørdag den 26. januar 2013
torsdag den 24. januar 2013
Digitale forbindelser og masser af inspiration...
Den er en finurlig størrelse, den her digitale verden. Facebook, blogs, Instagram, Twitter og deslige, betyder at vi er i berøring med langt flere mennesker, end det ville os være muligt, hvis det ikke foregik over nettet. Hygsomt er det, synes jeg. Jeg er selv aktiv på Facebook og Instagram især, men lægger i ny og næ også vejen forbi Pinterest og selvfølgelig en masse blogs.
Fælles for dem alle er vel at de er til for at pirre vores nysgerrighed, at inspirere os og muliggøre en egen udfoldelse. Man udstiller sig selv, men vælger kvit og frit hvad man udstiller og hvornår. Og mon ikke de fleste også søger en form for anerkendelse og et fællesskab via de respektive medier?
For mit eget vedkommende nyder jeg især den inspiration, der er at finde i de mennesker og grupper jeg har valgt at følge. Om det er gode ideer til kagebagning, opskrifter på hækling og strik, klippe-klistre-skabeloner, eftertænksomme tanker eller bare humor, så synes jeg det er herligt at nogle prioriterer at sætte tid af, der tillader os andre at få et sneak-peak ind i deres liv og interesseområder.
Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til, at man oplever at have en følelse af fællesskab med forfatteren/fotografen på de sider man besøger? I realiteten er det et, nogen gange, fuldstændigt fremmed menneske, som man end ikke ville genkende, hvis man stødte på vedkommende i den lokale Netto. Og hvad så? Betyder det noget?
På Facebook er der en gruppe der hedder "Strikke- og hækletøserne". Er i klar over hvor mange mennesker der hver dag smider om sig med fantastiske, finurlige, skønne, sjove og flotte sager, de selv har kreeret? Og uanset om det er fremmede eller ej, så er der altid én der liiige har det rigtige og brugbare råd, til den der sidder med behov for hjælp. Og inspirationen er enorm! Jeg kunne slet ikke strikke, da jeg meldte mig ind i gruppen, men lysten til at lære det steg betragteligt, for hvert indslag der kom om strik. Så nu er jeg i gang... Og hvad tyer jeg til hvis det driller eller der ikke er noget jeg forstår? Nettet, selvfølgelig! Udover gruppen på Facebook, findes der tonsvis af hjemmesider med gode videoklip om alt inden for både strik og hækling:-) Nørdet ja, men det afholder mig ikke:-)
Bloggen her, min Facebookside og min profil på Instagram, er en udstilling af mig og mit. Jeg har valgt at alle tre dele primært omhandler det kreative, omend jeg ind i mellem fristes til at bruge det til andet. Det kreative er bare nemt tilgængeligt, nemt at dele ud af og ikke for personligt. Det personlige kan jeg udelade fordi jeg har mennesker i min nærhed, som smukt dækker mine behov i den retning, jeg har meget mere lyst til at "brede" mig med det kreative. Jeg håber, at andre fornøjes og inspireres når de lægger vejen forbi, for det er det eneste formål med siderne.
I gruppen på Facebook er der en der har taget initiativ til at lave en blogring. Det synes jeg er en fin idé og jeg ser frem til at følge de damers (lets face it... der er ikke mange mænd der huserer på de sider...) indslag og indspark om alt mellem himmel og jord. Også selv om jeg ikke hilser på dem i Netto....:-)
Fælles for dem alle er vel at de er til for at pirre vores nysgerrighed, at inspirere os og muliggøre en egen udfoldelse. Man udstiller sig selv, men vælger kvit og frit hvad man udstiller og hvornår. Og mon ikke de fleste også søger en form for anerkendelse og et fællesskab via de respektive medier?
For mit eget vedkommende nyder jeg især den inspiration, der er at finde i de mennesker og grupper jeg har valgt at følge. Om det er gode ideer til kagebagning, opskrifter på hækling og strik, klippe-klistre-skabeloner, eftertænksomme tanker eller bare humor, så synes jeg det er herligt at nogle prioriterer at sætte tid af, der tillader os andre at få et sneak-peak ind i deres liv og interesseområder.
Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til, at man oplever at have en følelse af fællesskab med forfatteren/fotografen på de sider man besøger? I realiteten er det et, nogen gange, fuldstændigt fremmed menneske, som man end ikke ville genkende, hvis man stødte på vedkommende i den lokale Netto. Og hvad så? Betyder det noget?
På Facebook er der en gruppe der hedder "Strikke- og hækletøserne". Er i klar over hvor mange mennesker der hver dag smider om sig med fantastiske, finurlige, skønne, sjove og flotte sager, de selv har kreeret? Og uanset om det er fremmede eller ej, så er der altid én der liiige har det rigtige og brugbare råd, til den der sidder med behov for hjælp. Og inspirationen er enorm! Jeg kunne slet ikke strikke, da jeg meldte mig ind i gruppen, men lysten til at lære det steg betragteligt, for hvert indslag der kom om strik. Så nu er jeg i gang... Og hvad tyer jeg til hvis det driller eller der ikke er noget jeg forstår? Nettet, selvfølgelig! Udover gruppen på Facebook, findes der tonsvis af hjemmesider med gode videoklip om alt inden for både strik og hækling:-) Nørdet ja, men det afholder mig ikke:-)
Bloggen her, min Facebookside og min profil på Instagram, er en udstilling af mig og mit. Jeg har valgt at alle tre dele primært omhandler det kreative, omend jeg ind i mellem fristes til at bruge det til andet. Det kreative er bare nemt tilgængeligt, nemt at dele ud af og ikke for personligt. Det personlige kan jeg udelade fordi jeg har mennesker i min nærhed, som smukt dækker mine behov i den retning, jeg har meget mere lyst til at "brede" mig med det kreative. Jeg håber, at andre fornøjes og inspireres når de lægger vejen forbi, for det er det eneste formål med siderne.
I gruppen på Facebook er der en der har taget initiativ til at lave en blogring. Det synes jeg er en fin idé og jeg ser frem til at følge de damers (lets face it... der er ikke mange mænd der huserer på de sider...) indslag og indspark om alt mellem himmel og jord. Også selv om jeg ikke hilser på dem i Netto....:-)
mandag den 21. januar 2013
Robotter, eller sære samlinger...
Drengene og jeg har en lille svaghed tilsammen; små mekaniske stykker legetøj. Vi forsøger at købe en/et om året, så det går kun langsomt frem. Samlingen rummer nu både en pingvin, en frø, en togbane, et postbud på cykel og en hel del robotter. De har hver især hver deres charme, men robotterne er nok mine favoritter.
Det er måske en smule nørdet... men, indrømmet, ingen af os kan vist undsige os at være lidt af en nørd;-)
Så en aften tog nørderiet helt over! Og inden længe efter havde vi en ikke særlig mekanisk, men dog ret herlig robot mere:-)
Det var egentlig blot et forsøg, på om det kunne lade sig gøre at hækle firkantede figurer. Sammenhæklingen kan være lidt drilsk, men ikke mere end man kan klare med lidt tålmod og tungen lige i munden. Yngstesønnen har så absolut godkendt robotten og tyvstjålet den til sit værelse, så mon ikke der kunne være en chance for at flere kom til at se dagens lys i den kommende tid?
Etiketter:
Hækling,
legetøj,
Mekanisk legetøj,
Robotter
lørdag den 19. januar 2013
DIY som lovet...
Hermed får du en lille billedserie du kan følge, hvis du vil lave blomsterbrikkerne til morgenbordet.
Lav 6 fm, og sæt i ring med 1 km. Lav tre lm (fungerer som stgm)
Lav 19 stgm i ringen. Du har nu 20 stgm i alt. Luk med en km i 3. lm fra begyndelse af omg.
Lav 6 fm, og sæt i ring med 1 km. Lav tre lm (fungerer som stgm)
Lav 3 lm (fungerer som stgm), 1 stgm og 2 lm * 2 stgm, 2 lm* hele vejen rundt. Du har nu 10 stgmgrupper. Slut med km i 3. lm fra begyndelse af omg.
Lav en fm i masken BAGVED nålen, altså i lmbuen. Herefter laver du 1 lm og *1 fm i næste lmbue, 4 lm, 1 fm, 1 lm*. Forsæt omgangen rundt.
Du har nu skiftevis en lille lmbue og en større lmbue, som du skal bygge videre på i næste omg.
Lav 1 fm i første lm. * 1fm, 7 stgm og 1 fm i den større lm, og en fm i den næste lille lm*. Forsæt omgangen rundt og slut af med en km i fm fra begyndelse af omg.
Klip garnet, træk i gennem og hæft på bagsiden.
Nu kan du stive og stryge blomsten:-)
God arbejdslyst!
fredag den 18. januar 2013
Lidt mere til morgenbordet...
På Pinterest så jeg et billede af nogle ret skønne, hæklede "coasters", til at lægge under kopper og krus. Der var desværre ingen opskrift, men ved nærmere efter syn, mente jeg, at det var en absolut mulighed at jeg kunne se mig ud af, hvordan de skulle laves. Så frem med nål og tråd og ganske rigtigt, efter meget få forsøg, sad jeg med min egen lille version. Jeg synes de er skønne... fordi de er simple, nemme at lave, og hurtige endda, og fordi de alligevel er lidt "sirlige" at se på. Eller, på godt dansk, tøset med en snert af elegance. Det kan jeg lide!
Skulle du også have lyst til at forsøde morgenbordet med lidt tøseri, så kan du se frem til en DIY her på siden inden for de kommende dage:-)
Skulle du også have lyst til at forsøde morgenbordet med lidt tøseri, så kan du se frem til en DIY her på siden inden for de kommende dage:-)
lørdag den 12. januar 2013
Sjov til morgenbordet...
Jeg er blevet rigtig glad for at strikke. Og efter at have fået finpudset nogle teknikker, har jeg så småt givet mig i kast med nogle sjove og mindre projekter, fra nogle af de strikke- og hæklebøger jeg har stående.
Idag er der blevet til disse tre små æggevarmere. De er nok ikke til ret meget andet end blot lidt sjov på morgenbordet, når rundstykkerne og de blødkogte æg er på bordet:-)
Ideen fandt jeg i "Vild med Garn" som jeg fik i julegave forrige år. Deri er der tre opskrifter på små huer til morgenbordet. Nemme at gå til og ikke til andet end sjov og ballade:-)
Hæklenålen ligger ikke helt stille heller. Nye små høns er kommet til:
Ideen fik jeg på Pinterest. Der var ingen opskrift, men man skal ikke have hæklet meget for at kunne gennemskue opbygningen. Jeg har blot tilført lidt perler som fødder og franske knuder på nogen af dem.
Idag er der blevet til disse tre små æggevarmere. De er nok ikke til ret meget andet end blot lidt sjov på morgenbordet, når rundstykkerne og de blødkogte æg er på bordet:-)
Ideen fandt jeg i "Vild med Garn" som jeg fik i julegave forrige år. Deri er der tre opskrifter på små huer til morgenbordet. Nemme at gå til og ikke til andet end sjov og ballade:-)
Hæklenålen ligger ikke helt stille heller. Nye små høns er kommet til:
Ideen fik jeg på Pinterest. Der var ingen opskrift, men man skal ikke have hæklet meget for at kunne gennemskue opbygningen. Jeg har blot tilført lidt perler som fødder og franske knuder på nogen af dem.
søndag den 6. januar 2013
Projekter her og der....
Endelig, endelig dukkede opladeren til det gode kamera op! Mit mobilkamera leverer ikke en så tilfredsstillende kvalitet, at jeg vil bruge alt for mange billeder derfra til siden her, Men efter en lang periode hengemt i sønnens rodekasse, er opladeren nu dukket op, og jeg kan igen knibse billeder med en rimelig kvalitet.
Det kreative formår jeg ikke længere at holde til et projekt af gangen. Ofte ligger der både tre og fire igangværende projekter, hvilket egentlig passer mig godt. Det nyeste er at jeg også forsøger mig med strik - og ikke kun huer. Jeg vil SÅ gerne lære at strikke, sådan rigtigt strikke! Til jul var jeg så heldig at få "Politikens Strikke- og Hæklebog" og med den i hus, mente jeg at jeg nu godt kunne forsøge mig. Bogen er forholdsvis nem at følge og giver gode beskrivelser der er nemme at overføre til praksis. Det første projekt skulle være et par strømper... Jeg elsker hjemmelavede strømper, men jeg hader at hækle dem...
Jeg er ret tilfreds med resultater, tænker at det næste par selvfølgelig bliver endnu bedre, øvelse gør mester, siger de kloge jo.
Hvad har du på pindende/nålen for tiden?
Det kreative formår jeg ikke længere at holde til et projekt af gangen. Ofte ligger der både tre og fire igangværende projekter, hvilket egentlig passer mig godt. Det nyeste er at jeg også forsøger mig med strik - og ikke kun huer. Jeg vil SÅ gerne lære at strikke, sådan rigtigt strikke! Til jul var jeg så heldig at få "Politikens Strikke- og Hæklebog" og med den i hus, mente jeg at jeg nu godt kunne forsøge mig. Bogen er forholdsvis nem at følge og giver gode beskrivelser der er nemme at overføre til praksis. Det første projekt skulle være et par strømper... Jeg elsker hjemmelavede strømper, men jeg hader at hækle dem...
Jeg er ret tilfreds med resultater, tænker at det næste par selvfølgelig bliver endnu bedre, øvelse gør mester, siger de kloge jo.
Derudover har jeg lovet en gammel skolekammerat at lave små gopler/blæksprutter til hende, hvilket jeg også har puslet med:
Og selvfølgelig skal der forsat hækles hexagon en masse, så tæppet langsomt vokser fra dag til dag.
Jeg er VILD med det mønster! Og hver gang jeg har det fremme, glæder jeg mig over at jeg valgte at kante det med gråt, og ikke sort. Den grå bundfarve "tillader" de andre farver at komme meget mere i spil, det bliver blomsten der dominerer og ikke en bastant sort. I like!
Tæppet har jeg heldigvis ingen deadline på. Jeg hækler gerne tre-fire hexagon om dagen og monterer med det samme, så det får lov at skride frem i et stille tempo. Og så fokuserer jeg ikke på hvor langt, eller lidt, jeg er nået, for så tror jeg at jeg kommer til at tabe pusten i længden. Foreløbig er 42 stykker monteret...
Hvad har du på pindende/nålen for tiden?
onsdag den 12. december 2012
Juletræer...
En kollega skrev til mig igår, at hun havde fundet nogle små hæklede juletræer, som hun rigtig gerne ville have... men hun mente ikke at hun var en ørn til at hækle, så om jeg ville lave dem for hende? Se, det siger jeg jo ikke nej til!
Derefter gik det stærkt og nu er produktionen sat i fuld kraft, for jeg har ikke mindre end 13 stk der skal laves, og det helst inden for kort tid selvfølgelig, for julen ligger jo lige foran næsen på os.
De første er blevet lavet, som bestilt, i rød og pink, grønne og hvide følger når jeg når dertil.
Derefter gik det stærkt og nu er produktionen sat i fuld kraft, for jeg har ikke mindre end 13 stk der skal laves, og det helst inden for kort tid selvfølgelig, for julen ligger jo lige foran næsen på os.
De første er blevet lavet, som bestilt, i rød og pink, grønne og hvide følger når jeg når dertil.
Skulle du også have lyst til at lave nogle, så finder du en tutorial, på engelsk, her
tirsdag den 11. december 2012
Skal vi flette vores julehjerter sammen...
Flettede julehjerter er en december favorit, når der skal klippes og klistres. Bogen herunder er er en af mine mest nostalgiske og nørdet favorit, og den har været brugt flittigt i mere end ti år.
Men her til morges fandt jeg en hjemmeside, lavet af en mand med samme glæde over flettede hjerter. Og den tror jeg helt bestemt, jeg vil bruge en del! Her kan man nemlig indtaste bogstaver og tal, og derefter printe en skabelon, så teksten integreres i fletværket. Det er nørdet, ja, men også ret fantastisk:-)
Prøv selv at lave et hjerte med et personligt præg på siden her.
tirsdag den 4. december 2012
Long time, no see...
Denne blog har stået uberørt i næsten et halvt år. Dét er nok ikke vejen frem, hvis den på nogen måde skal have en funktion. I sommers fik jeg nyt arbejde, og det har fyldt en del. Tiden blev en anden og alt for ofte, var der for lidt af den.
Nu prøver jeg igen...
For selv om bloggen har stået stille, så har hæklenålen det ikke! Det er forsat mit bedste redskab til at finde ro og få slappet af, i en hverdag der nogen gange kræver at jeg kan bevæge mig med lysets hastighed (sådan føles det i hvert fald).
Lige for tiden er det selvfølgelig temaet "Jul" der har optaget mig. Jeg er bare vild med jul... Jeg bliver betaget af byens belysning, hyggen på julemarked i byen, og al den inspiration der vælter frem fra kreative folk rundt omkring. Duften af hjemmebag, julemusik i stuen, glæden ved at give... I LIKE!
Startskuddet på julesyslerierne blev denne julenisse. Den er lavet i ganske almindelig bomuld fra Søstrene Grene og er nem at gå til.
Og så gik produktionen af juletræskugler ellers igang. De er også simple at lave, men kan heldigvis varieres i det uendelige med broderier, perler etc. De skal helt sikkert på træet, nr vi får hentet sådan et.
Nu prøver jeg igen...
For selv om bloggen har stået stille, så har hæklenålen det ikke! Det er forsat mit bedste redskab til at finde ro og få slappet af, i en hverdag der nogen gange kræver at jeg kan bevæge mig med lysets hastighed (sådan føles det i hvert fald).
Lige for tiden er det selvfølgelig temaet "Jul" der har optaget mig. Jeg er bare vild med jul... Jeg bliver betaget af byens belysning, hyggen på julemarked i byen, og al den inspiration der vælter frem fra kreative folk rundt omkring. Duften af hjemmebag, julemusik i stuen, glæden ved at give... I LIKE!
Startskuddet på julesyslerierne blev denne julenisse. Den er lavet i ganske almindelig bomuld fra Søstrene Grene og er nem at gå til.
Og så gik produktionen af juletræskugler ellers igang. De er også simple at lave, men kan heldigvis varieres i det uendelige med broderier, perler etc. De skal helt sikkert på træet, nr vi får hentet sådan et.
Hjemmelavede til- og fra kort lavet i Silkis ler. Var meget spændt på at arbejde med dette materiale, men... jeg er ikke sikker på at jeg er helt overbevist endnu. Det er nemt at bruge, men jeg tror jeg er mere til det lidt mere brændes-i-ovnen-holdbare-stads som fx. fimo.
Stjernerne er genganger. Jeg lavede dem i lyse forårsfarver tidligt på året, men de måtte vige for et par lidt mere julede af slagsen.
Kan man undgå andet end at blive i julehumør,når man går rundt i snevejr i sådan en belysning?
torsdag den 5. juli 2012
Til fest og farver...
I weekenden skal jeg til bryllup... eller rettere sagt; til bryllupsfest, for parret der holder festen sneg sig afsted en varm sommerdag sidste år og blev gift i al hemmelighed. Hemmeligheden holdt de ikke længe, og fejres vil de heldigvis gerne, så på lørdag samles 70 mennesker fra kloden rundt, for at fejre dem.
Parret er sådan nogen der hverken ønsker sig porcelæn, sølvstykker eller andre spøjse materielle sager. Jeg er ganske sikker på, at hvis de blev spurgt om ønsker, så ville de svare at bare folk var glade og hyggede sig, så ville de være glade... Og de ville mene det:-)
Men... jeg vil nu ikke komme uden en gave, så hjernen blev sat på hårdt arbejde med at finde på en idé. Jeg kan bedst lide personlige gaver, men ynder ikke at alt skal være hjemmegjort, bare en snert af det er fint, ikk´?
Parret har sidste år totalrenoveret deres hus og bygget til. Med det resultat, at den fine gamle have, der ligger underskønt lige ned til Odense Å, nu bare er en stor pærevælling af jordbunker, et træt gammelt skur og enkelte overlevende planter. Begge vil de så gerne i gang, men en have som deres kræver mere end blot en eftermiddags hygsomt slid og fire vabler.
De har nu lavet en fin og nydelig plan over den kommende have, så mon min gave vil forpurre den? Nej, jeg ved at de begge hjertens gerne ændrer planen for at gøre plads til det fine nye træ jeg har købt dem. Så kan de finde en plads til det, og for hvert år se det vokse sig stort og mægtigt... lidt ligesom deres ægteskab:-)
Men et sådan træ skal da se ud af noget særligt, på sådan en dag, så hæklenålen blev fundet frem. Resultatet blev denne flagranke med splitflag på. Den er nu ret fin synes jeg, og mon ikke teenagedatteren kan finde et sted til den, når træet skal "afklædes" og udplantes?
Udover flagranken kommer der også en hjerteranke i papir og enkelte fugle i papir på. Hvis jeg er kvik nok til at huske det, vil jeg tage et billede når det står færdigpyntet...
Parret er sådan nogen der hverken ønsker sig porcelæn, sølvstykker eller andre spøjse materielle sager. Jeg er ganske sikker på, at hvis de blev spurgt om ønsker, så ville de svare at bare folk var glade og hyggede sig, så ville de være glade... Og de ville mene det:-)
Men... jeg vil nu ikke komme uden en gave, så hjernen blev sat på hårdt arbejde med at finde på en idé. Jeg kan bedst lide personlige gaver, men ynder ikke at alt skal være hjemmegjort, bare en snert af det er fint, ikk´?
Parret har sidste år totalrenoveret deres hus og bygget til. Med det resultat, at den fine gamle have, der ligger underskønt lige ned til Odense Å, nu bare er en stor pærevælling af jordbunker, et træt gammelt skur og enkelte overlevende planter. Begge vil de så gerne i gang, men en have som deres kræver mere end blot en eftermiddags hygsomt slid og fire vabler.
De har nu lavet en fin og nydelig plan over den kommende have, så mon min gave vil forpurre den? Nej, jeg ved at de begge hjertens gerne ændrer planen for at gøre plads til det fine nye træ jeg har købt dem. Så kan de finde en plads til det, og for hvert år se det vokse sig stort og mægtigt... lidt ligesom deres ægteskab:-)
Men et sådan træ skal da se ud af noget særligt, på sådan en dag, så hæklenålen blev fundet frem. Resultatet blev denne flagranke med splitflag på. Den er nu ret fin synes jeg, og mon ikke teenagedatteren kan finde et sted til den, når træet skal "afklædes" og udplantes?
Udover flagranken kommer der også en hjerteranke i papir og enkelte fugle i papir på. Hvis jeg er kvik nok til at huske det, vil jeg tage et billede når det står færdigpyntet...
Opskriften på splitflag finder du her hos Karen
mandag den 11. juni 2012
To nye kæledyr er kommet til verden. De kræver ikke den store pleje, er billige i drift og generer ikke naboerne...
Gravhunden er inspireret af "Gert Gravhund" I "Flere hæklede dyr". Jeg er ikke tilfreds med resultatet af bogens opskrift, så jeg har lavet en del ændringer og dermed også fået en anden størrelse.
Kaninen er helt efter eget hoved... jeg er ret vild med den, og tænker at den skal afprøves i en blanding af lilla, pink, rød og lyserød...
Gravhunden er inspireret af "Gert Gravhund" I "Flere hæklede dyr". Jeg er ikke tilfreds med resultatet af bogens opskrift, så jeg har lavet en del ændringer og dermed også fået en anden størrelse.
Kaninen er helt efter eget hoved... jeg er ret vild med den, og tænker at den skal afprøves i en blanding af lilla, pink, rød og lyserød...
tirsdag den 5. juni 2012
Tag til Thy...
I pinsen blev jeg forelsket.... I Thy.
At det lige blev Thy er nok ret tilfældigt. Men hvorfor, er ikke helt tilfældigt.
Det er lidt lige som det energi-input vores hjerne får, når sommerens første rigtige solskinsdage kommer; man kan, nærmest håndgribeligt, mærke den gode energi der strømmer igennem kroppen, smilene nærmest formerer sig, smitter og breder sig, man ser omgivelserne i et lysere og mere positivt skær. Det er som om både krop og sjæl suger alt til sig og transformerer det til ren råstyrke og energi. Tanker os op....
Og solen skinnede jo pragtfuldt på Thy! Benene var allerede blevet sommerbrune, saltvandet lokkede og bød på årets første dukkert og hybenroserne stod bristefærdige i knop og en blåmejse havde travlt med at skaffe føde til de vanvittigt ivrige pippende unger i fuglekassen... Det var ikke romantik jeg følte mig omgivet af, bare skønhed og varme. Sådan en skønhed, du ved, der lagrer sig og forplanter sig, indeni.
Thy vil fra nu af, altid fremstå som noget helt særligt for mig. Og det ikke kun på grund af ovenstående. Jeg ved, at jeg ville have kunne tage derfra, og blot tænkt det som en herlig pause i en alt for travl hverdag. For jeg trængte til at lande og mærke ro igen...
Thy blev noget særligt, fordi jeg var der sammen med nogen der for mig er helt særlige. Jeg ville for ingenting i verden, undvære dem i mit liv. Og kærligheden til dem, taknemmeligheden over vores venskab og den lille lykke der fylder mig, når jeg er dem nær - dét gør Thy til noget helt og aldeles særligt.
At det lige blev Thy er nok ret tilfældigt. Men hvorfor, er ikke helt tilfældigt.
Det er lidt lige som det energi-input vores hjerne får, når sommerens første rigtige solskinsdage kommer; man kan, nærmest håndgribeligt, mærke den gode energi der strømmer igennem kroppen, smilene nærmest formerer sig, smitter og breder sig, man ser omgivelserne i et lysere og mere positivt skær. Det er som om både krop og sjæl suger alt til sig og transformerer det til ren råstyrke og energi. Tanker os op....
Og solen skinnede jo pragtfuldt på Thy! Benene var allerede blevet sommerbrune, saltvandet lokkede og bød på årets første dukkert og hybenroserne stod bristefærdige i knop og en blåmejse havde travlt med at skaffe føde til de vanvittigt ivrige pippende unger i fuglekassen... Det var ikke romantik jeg følte mig omgivet af, bare skønhed og varme. Sådan en skønhed, du ved, der lagrer sig og forplanter sig, indeni.
Thy vil fra nu af, altid fremstå som noget helt særligt for mig. Og det ikke kun på grund af ovenstående. Jeg ved, at jeg ville have kunne tage derfra, og blot tænkt det som en herlig pause i en alt for travl hverdag. For jeg trængte til at lande og mærke ro igen...
Thy blev noget særligt, fordi jeg var der sammen med nogen der for mig er helt særlige. Jeg ville for ingenting i verden, undvære dem i mit liv. Og kærligheden til dem, taknemmeligheden over vores venskab og den lille lykke der fylder mig, når jeg er dem nær - dét gør Thy til noget helt og aldeles særligt.
Jeg ikke bare føler mig - jeg ved at jeg er - priviligeret.
torsdag den 17. maj 2012
En lang pause, er det blevet til her i blog-land, men nu er hæklenålen kommet frem fra gemmerne igen og et par sager har fundet vej frem:
En lille mobilpung til veninden
Og en frø-rangle til en skøn lille knægt
En bestilling på en Mors dags gave for en kollega
Og en lille elg, bare for sjov
Savlesmækker... troede vi. I praksis viste de sig at minde om en lille blondekrave.... hvilket ikke klædte den lille skønne dreng, de oprindeligt var tænkt til....
torsdag den 1. marts 2012
Til sukkertrolde og andre godtfolk....
Min yngste søn kan ind i mellem lokkes med i køkkenet. Igår havde vi aftalt at lave skumfiduser, lige noget for en sukkergris som ham:-)
Jeg var lidt skeptisk, om det overhovedet ville lade sig gøre... Men hold fast, det var simpelt og krævede ikke meget andet end lidt god tålmodighed!
Jeg var lidt skeptisk, om det overhovedet ville lade sig gøre... Men hold fast, det var simpelt og krævede ikke meget andet end lidt god tålmodighed!
Vi lavede dem med lidt solbærsaft i, hvilket gav en fin lyserød farve og en dejlig smag.
Slår de dem man køber? Dét tror jeg nok liiiige de gør!
søndag den 5. februar 2012
Når papir er lir....
Jeg har leget lidt med papir igen...
Denne gang stjerner som jeg havde set på Pinterest. Syntes egentlig at de så svære ud, men hold fast de er nemme at lave!
Denne gang stjerner som jeg havde set på Pinterest. Syntes egentlig at de så svære ud, men hold fast de er nemme at lave!
Overvejer nu at eksperimentere med ledning og lille pære....
Abonner på:
Opslag (Atom)

























