Til fest og farver...

I weekenden skal jeg til bryllup... eller rettere sagt; til bryllupsfest, for parret der holder festen sneg sig afsted en varm sommerdag sidste år og blev gift i al hemmelighed. Hemmeligheden holdt de ikke længe, og fejres vil de heldigvis gerne, så på lørdag samles 70 mennesker fra kloden rundt, for at fejre dem.


Parret er sådan nogen der hverken ønsker sig porcelæn, sølvstykker eller andre spøjse materielle sager. Jeg er ganske sikker på, at hvis de blev spurgt om ønsker, så ville de svare at bare folk var glade og hyggede sig, så ville de være glade... Og de ville mene det:-)


Men... jeg vil nu ikke komme uden en gave, så hjernen blev sat på hårdt arbejde med at finde på en idé. Jeg kan bedst lide personlige gaver, men ynder ikke at alt skal være hjemmegjort, bare en snert af det er fint, ikk´?


Parret har sidste år totalrenoveret deres hus og bygget til. Med det resultat, at den fine gamle have, der ligger underskønt lige ned til Odense Å, nu bare er en stor pærevælling af jordbunker, et træt gammelt skur og enkelte overlevende planter. Begge vil de så gerne i gang, men en have som deres kræver mere end blot en eftermiddags hygsomt slid og fire vabler.


De har nu lavet en fin og nydelig plan over den kommende have, så mon min gave vil forpurre den? Nej, jeg ved at de begge hjertens gerne ændrer planen for at gøre plads til det fine nye træ jeg har købt dem. Så kan de finde en plads til det, og for hvert år se det vokse sig stort og mægtigt... lidt ligesom deres ægteskab:-)


Men et sådan træ skal da se ud af noget særligt, på sådan en dag, så hæklenålen blev fundet frem. Resultatet blev denne flagranke med splitflag på. Den er nu ret fin synes jeg, og mon ikke teenagedatteren kan finde et sted til den, når træet skal "afklædes" og udplantes?


Udover flagranken kommer der også en hjerteranke i papir og enkelte fugle i papir på. Hvis jeg er kvik nok til at huske det, vil jeg tage et billede når det står færdigpyntet...

Opskriften på splitflag finder du her hos Karen

To nye kæledyr er kommet til verden. De kræver ikke den store pleje, er billige i drift og generer ikke naboerne... 


Gravhunden er inspireret af "Gert Gravhund" I "Flere hæklede dyr". Jeg er ikke tilfreds med resultatet af bogens opskrift, så jeg har lavet en del ændringer og dermed også fået en anden størrelse.


Kaninen er helt efter eget hoved... jeg er ret vild med den, og tænker at den skal afprøves i en blanding af lilla, pink, rød og lyserød...

Tag til Thy...

I pinsen blev jeg forelsket.... I Thy.
At det lige blev Thy er nok ret tilfældigt. Men hvorfor, er ikke helt tilfældigt.


Det er lidt lige som det energi-input vores hjerne får, når sommerens første rigtige solskinsdage kommer; man kan, nærmest håndgribeligt, mærke den gode energi der strømmer igennem kroppen, smilene nærmest formerer sig, smitter og breder sig, man ser omgivelserne i et lysere og mere positivt skær. Det er som om både krop og sjæl suger alt til sig og transformerer det til ren råstyrke og energi. Tanker os op....


Og solen skinnede jo pragtfuldt på Thy! Benene var allerede blevet sommerbrune, saltvandet lokkede og bød på årets første dukkert og hybenroserne stod bristefærdige i knop og en blåmejse havde travlt med at skaffe føde til de vanvittigt ivrige pippende unger i fuglekassen... Det var ikke romantik jeg følte mig omgivet af, bare skønhed og varme. Sådan en skønhed, du ved, der lagrer sig og forplanter sig, indeni.


Thy vil fra nu af, altid fremstå som noget helt særligt for mig. Og det ikke kun på grund af ovenstående. Jeg ved, at jeg ville have kunne tage derfra, og blot tænkt det som en herlig pause i en alt for travl hverdag. For jeg trængte til at lande og mærke ro igen...


Thy blev noget særligt, fordi jeg var der sammen med nogen der for mig er helt særlige. Jeg ville for ingenting i verden, undvære dem i mit liv. Og kærligheden til dem, taknemmeligheden over vores venskab og den lille lykke der fylder mig, når jeg er dem nær - dét gør Thy til noget helt og aldeles særligt. 

Jeg ikke bare føler mig - jeg ved at jeg er - priviligeret.

En lang pause, er det blevet til her i blog-land, men nu er hæklenålen kommet frem fra gemmerne igen og et par sager har fundet vej frem:

En lille mobilpung til veninden

Og en frø-rangle til en skøn lille knægt

En bestilling på en Mors dags gave for en kollega

Og en lille elg, bare for sjov

Savlesmækker... troede vi. I praksis viste de sig at minde om en lille blondekrave.... hvilket ikke klædte den lille skønne dreng, de oprindeligt var tænkt til....

Til sukkertrolde og andre godtfolk....

Min yngste søn kan ind i mellem lokkes med i køkkenet. Igår havde vi aftalt at lave skumfiduser, lige noget for en sukkergris som ham:-)
Jeg var lidt skeptisk, om det overhovedet ville lade sig gøre... Men hold fast, det var simpelt og krævede ikke meget andet end lidt god tålmodighed!

Vi lavede dem med lidt solbærsaft i, hvilket gav en fin lyserød farve og en dejlig smag. 

Slår de dem man køber? Dét tror jeg nok liiiige de gør!

Når papir er lir....

Jeg har leget lidt med papir igen... 
Denne gang stjerner som jeg havde set på Pinterest. Syntes egentlig at de så svære ud, men hold fast de er nemme at lave!

Overvejer nu at eksperimentere med ledning og lille pære....

I vinterkulden....

.... hækler jeg sokker.

Jeg har tidligere lavet et par, som jeg ikke var helt tilfreds med, men dette par sidder tæt ind til foden og har ikke plads til tre ekstra tæer! De er skønne og tykke, men kan stadig være i en støvle, så egentlig burde jeg lave nogle til mig selv også. Dette er bestillingsstrømper, og er vist en fødselsdagsgave:-)


Ind i mellem bliver det lidt trættende at lave de mange stangmasker ud i en køre, så her til eftermiddag stod den på sokke-pause, og en lille tinsoldat kom til. Den er til min skønne venindes lille smukke dreng. Inden i  er der et blødt plastikrør med ris i, så når den er godt savlet til, kan den lige klares under hanen:-)