Idag skulle det være... at julen fik lov at komme indenfor, så sønnike gik rask med i kælderen og fandt kasserne med julepynten frem. Vi har uendeligt meget af slagsen, det er tydeligt at kasserne engang dækkede behovet for julepynt i et hus på 200 m2, så langt fra det hele kan komme frem.
I en mindre lejlighed, som vi har nu, kan vi nøjes med at bruge 1/10, så det er de gode gengangere, der vækker et kærligt gensyn, der får lov at have snuden fremme.
Fadet her fik jeg af min skønne veninde for 5 år siden, da jeg flyttede i en lejlighed for mig selv sammen med mine drenge.
Den lille postmand er min og drengenes fælles dille; på små markeder plejer vi hvert år at finde et nyt stykke mekanisk legetøj...
Båndene om enebærrene er hæklet efter Karen Klarbæks fine simple opskrift i hendes julekalender fra sidste år.
En virkelig gammel genganger.... hun har i hvert fald været hos os i de sidste 10 år!
Min mor har igennem de sidste par år foræret mig en Trip Trap nisse, her er en af dem.
Fuglene er egentlig i sig selv ikke noget særligt, andet end lidt grimme. Men der skal være plads til sjov:-) Lampen de hænger på er fra Anitta Due i Middelfart, hun laver de skønneste ting i keramik.
De gamle glas har ligeledes været fremme de sidste 10 år. Kanel, anis, nødder og gamle bageforme kommer til sin ret heri.
Endnu et mekanisk legetøj. Køn...nej, men sjov:-)
