onsdag den 13. februar 2013

Sleeve eller en prøve på norsk...

Jeg er ret vild med det norske strik, har luret på det utallige gange, men har altid endt med at opgive på forhånd. Jeg har nemlig forsøgt mig enkelte gange med at strikke med to farver, men har ofte synes at det var mere krævende end kønt - resultatet altså. Men så købte jeg sådan en smart lille fingerdims, der sørger for at garnet er skilt ad hele tiden... og den måtte stå sin prøve.

Sønnen købte ny computer, en fiks lille Mac Book Air. Med ny Mac og dermed en tom pengepung, var der ikke råd til et sleeve. Så efter inspiration på Facebooksiden "Strikke- og hækletøserne", kastede jeg mig ud i at regne ude, tegne op og strikke et sleeve til sønnens computer, med norsk mønster.


Og her er resultatet. Med finderdimsen (Jeg aner virkelig ikke hvad den hedder!) gik det rask derudaf, og til min egen overraskelse lå den færdig allerede dagen efter den var påbegyndt. Sønnen blev vist vældig glad og jeg er nu endnu mere bidt af at ville strikke norsk!

6 kommentarer:

  1. Kender kun alt for godt det med et had/ kærligheds forhold til det flerfarvede strik. Jeg går i øjeblikket på kursus hos Louise Klindt og en aften med hende og jeg opdagede at det faktisk ikke er helt så slemt :-) Men det bliver aldrig min favorit teknik :-) Men et fint sleeve du har fået lavet dig.

    SvarSlet
  2. Ved du har en robot på så man skal taste kode ind for at udgive kommentarer?

    SvarSlet
  3. Den er super smuk, og du er kommet godt igennem dit første forsøg :-)

    SvarSlet
  4. Tak for Jeres fine kommentarer:-)
    Nej, jeg var egentlig ikke opmærksom på at det krævede kode. Er også selv stødt på det på andre blogge... Må vist lige få kigget på min opsætning.

    SvarSlet
  5. Flot sleeve, men jeg er interesseret i fingerdimsen, hvordan ser den ud og kan man købe den i strikkeforretninger? Har aldrig hørt om den.

    SvarSlet