Jeg er ret vild med det norske strik, har luret på det utallige gange, men har altid endt med at opgive på forhånd. Jeg har nemlig forsøgt mig enkelte gange med at strikke med to farver, men har ofte synes at det var mere krævende end kønt - resultatet altså. Men så købte jeg sådan en smart lille fingerdims, der sørger for at garnet er skilt ad hele tiden... og den måtte stå sin prøve.
Sønnen købte ny computer, en fiks lille Mac Book Air. Med ny Mac og dermed en tom pengepung, var der ikke råd til et sleeve. Så efter inspiration på Facebooksiden "Strikke- og hækletøserne", kastede jeg mig ud i at regne ude, tegne op og strikke et sleeve til sønnens computer, med norsk mønster.
Og her er resultatet. Med finderdimsen (Jeg aner virkelig ikke hvad den hedder!) gik det rask derudaf, og til min egen overraskelse lå den færdig allerede dagen efter den var påbegyndt. Sønnen blev vist vældig glad og jeg er nu endnu mere bidt af at ville strikke norsk!
Tyttetots Syslerier
onsdag den 13. februar 2013
mandag den 4. februar 2013
Babystørrelser...
"Søg og du skal finde..." har et eller andet klogt hoved engang sagt, og er siden blevet citeret et utal af gange. Nu også her på siden....
Jeg efterlyste mål til babystørrelser, det ville være rart at have en rettesnor at gå efter. Fandt så denne på Pinterest, tænker at den er vældig brugbar! Måske andre af jer krea-krager kunne have nytte af den, så værsgo`:-)
Jeg efterlyste mål til babystørrelser, det ville være rart at have en rettesnor at gå efter. Fandt så denne på Pinterest, tænker at den er vældig brugbar! Måske andre af jer krea-krager kunne have nytte af den, så værsgo`:-)
søndag den 3. februar 2013
Babystørrelser...
Jeg har fået en opgave; jeg skal lave en hæklet hue til en nyfødt, der skal fotograferes. Jeg har fået et billede at gå efter, hvilket egentlig er fint, jeg kan sagtens producere en hue der ligner uden en opskrift. Men... det er altså ret lang tid siden jeg har haft spædbørn mellem hænderne! Med to sønner der nu er 14 og 19, så er det lidt lige som om, at den der fornemmelse af hvad en nyfødt egentlig er for en størrelse, den er meeeggeeet langt væk....
Jeg har lavet dette som første udkast. Spekulerer på om den rammer rimeligt? Er der nogen af jer kloge hoveder derude, der kan fortælle mig målene på en hue i størrelse 56? Lidt ærgerligt at sende sagen til København, hvis det viser sig at jeg har skudt helt ved siden af....
Frosten bider, solen skinner, dagen igår var smuk. En tur ved Langesø i frostklar solskin, det kan jeg lide. D-vitaminmanglen tilgodeses, mens kroppen lystigt slubrer den gode energi i sig, som sådan en dag udløser...
Må I have en skøn søndag!
Jeg har lavet dette som første udkast. Spekulerer på om den rammer rimeligt? Er der nogen af jer kloge hoveder derude, der kan fortælle mig målene på en hue i størrelse 56? Lidt ærgerligt at sende sagen til København, hvis det viser sig at jeg har skudt helt ved siden af....
Frosten bider, solen skinner, dagen igår var smuk. En tur ved Langesø i frostklar solskin, det kan jeg lide. D-vitaminmanglen tilgodeses, mens kroppen lystigt slubrer den gode energi i sig, som sådan en dag udløser...
Må I have en skøn søndag!
fredag den 1. februar 2013
Futter der dutter...
Jeg har prøvet noget nyt.... jeg har strikket og filtet små varme sutsko i rent uld. Det er jo ingen sag at lave sådan nogen! Nu mangler jeg bare en enkelt ting... Nogen der kan have dem på:-)
De to par her er begge lavet til en str. 1 - 1 1/2 år.
lørdag den 26. januar 2013
torsdag den 24. januar 2013
Digitale forbindelser og masser af inspiration...
Den er en finurlig størrelse, den her digitale verden. Facebook, blogs, Instagram, Twitter og deslige, betyder at vi er i berøring med langt flere mennesker, end det ville os være muligt, hvis det ikke foregik over nettet. Hygsomt er det, synes jeg. Jeg er selv aktiv på Facebook og Instagram især, men lægger i ny og næ også vejen forbi Pinterest og selvfølgelig en masse blogs.
Fælles for dem alle er vel at de er til for at pirre vores nysgerrighed, at inspirere os og muliggøre en egen udfoldelse. Man udstiller sig selv, men vælger kvit og frit hvad man udstiller og hvornår. Og mon ikke de fleste også søger en form for anerkendelse og et fællesskab via de respektive medier?
For mit eget vedkommende nyder jeg især den inspiration, der er at finde i de mennesker og grupper jeg har valgt at følge. Om det er gode ideer til kagebagning, opskrifter på hækling og strik, klippe-klistre-skabeloner, eftertænksomme tanker eller bare humor, så synes jeg det er herligt at nogle prioriterer at sætte tid af, der tillader os andre at få et sneak-peak ind i deres liv og interesseområder.
Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til, at man oplever at have en følelse af fællesskab med forfatteren/fotografen på de sider man besøger? I realiteten er det et, nogen gange, fuldstændigt fremmed menneske, som man end ikke ville genkende, hvis man stødte på vedkommende i den lokale Netto. Og hvad så? Betyder det noget?
På Facebook er der en gruppe der hedder "Strikke- og hækletøserne". Er i klar over hvor mange mennesker der hver dag smider om sig med fantastiske, finurlige, skønne, sjove og flotte sager, de selv har kreeret? Og uanset om det er fremmede eller ej, så er der altid én der liiige har det rigtige og brugbare råd, til den der sidder med behov for hjælp. Og inspirationen er enorm! Jeg kunne slet ikke strikke, da jeg meldte mig ind i gruppen, men lysten til at lære det steg betragteligt, for hvert indslag der kom om strik. Så nu er jeg i gang... Og hvad tyer jeg til hvis det driller eller der ikke er noget jeg forstår? Nettet, selvfølgelig! Udover gruppen på Facebook, findes der tonsvis af hjemmesider med gode videoklip om alt inden for både strik og hækling:-) Nørdet ja, men det afholder mig ikke:-)
Bloggen her, min Facebookside og min profil på Instagram, er en udstilling af mig og mit. Jeg har valgt at alle tre dele primært omhandler det kreative, omend jeg ind i mellem fristes til at bruge det til andet. Det kreative er bare nemt tilgængeligt, nemt at dele ud af og ikke for personligt. Det personlige kan jeg udelade fordi jeg har mennesker i min nærhed, som smukt dækker mine behov i den retning, jeg har meget mere lyst til at "brede" mig med det kreative. Jeg håber, at andre fornøjes og inspireres når de lægger vejen forbi, for det er det eneste formål med siderne.
I gruppen på Facebook er der en der har taget initiativ til at lave en blogring. Det synes jeg er en fin idé og jeg ser frem til at følge de damers (lets face it... der er ikke mange mænd der huserer på de sider...) indslag og indspark om alt mellem himmel og jord. Også selv om jeg ikke hilser på dem i Netto....:-)
Fælles for dem alle er vel at de er til for at pirre vores nysgerrighed, at inspirere os og muliggøre en egen udfoldelse. Man udstiller sig selv, men vælger kvit og frit hvad man udstiller og hvornår. Og mon ikke de fleste også søger en form for anerkendelse og et fællesskab via de respektive medier?
For mit eget vedkommende nyder jeg især den inspiration, der er at finde i de mennesker og grupper jeg har valgt at følge. Om det er gode ideer til kagebagning, opskrifter på hækling og strik, klippe-klistre-skabeloner, eftertænksomme tanker eller bare humor, så synes jeg det er herligt at nogle prioriterer at sætte tid af, der tillader os andre at få et sneak-peak ind i deres liv og interesseområder.
Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til, at man oplever at have en følelse af fællesskab med forfatteren/fotografen på de sider man besøger? I realiteten er det et, nogen gange, fuldstændigt fremmed menneske, som man end ikke ville genkende, hvis man stødte på vedkommende i den lokale Netto. Og hvad så? Betyder det noget?
På Facebook er der en gruppe der hedder "Strikke- og hækletøserne". Er i klar over hvor mange mennesker der hver dag smider om sig med fantastiske, finurlige, skønne, sjove og flotte sager, de selv har kreeret? Og uanset om det er fremmede eller ej, så er der altid én der liiige har det rigtige og brugbare råd, til den der sidder med behov for hjælp. Og inspirationen er enorm! Jeg kunne slet ikke strikke, da jeg meldte mig ind i gruppen, men lysten til at lære det steg betragteligt, for hvert indslag der kom om strik. Så nu er jeg i gang... Og hvad tyer jeg til hvis det driller eller der ikke er noget jeg forstår? Nettet, selvfølgelig! Udover gruppen på Facebook, findes der tonsvis af hjemmesider med gode videoklip om alt inden for både strik og hækling:-) Nørdet ja, men det afholder mig ikke:-)
Bloggen her, min Facebookside og min profil på Instagram, er en udstilling af mig og mit. Jeg har valgt at alle tre dele primært omhandler det kreative, omend jeg ind i mellem fristes til at bruge det til andet. Det kreative er bare nemt tilgængeligt, nemt at dele ud af og ikke for personligt. Det personlige kan jeg udelade fordi jeg har mennesker i min nærhed, som smukt dækker mine behov i den retning, jeg har meget mere lyst til at "brede" mig med det kreative. Jeg håber, at andre fornøjes og inspireres når de lægger vejen forbi, for det er det eneste formål med siderne.
I gruppen på Facebook er der en der har taget initiativ til at lave en blogring. Det synes jeg er en fin idé og jeg ser frem til at følge de damers (lets face it... der er ikke mange mænd der huserer på de sider...) indslag og indspark om alt mellem himmel og jord. Også selv om jeg ikke hilser på dem i Netto....:-)
mandag den 21. januar 2013
Robotter, eller sære samlinger...
Drengene og jeg har en lille svaghed tilsammen; små mekaniske stykker legetøj. Vi forsøger at købe en/et om året, så det går kun langsomt frem. Samlingen rummer nu både en pingvin, en frø, en togbane, et postbud på cykel og en hel del robotter. De har hver især hver deres charme, men robotterne er nok mine favoritter.
Det er måske en smule nørdet... men, indrømmet, ingen af os kan vist undsige os at være lidt af en nørd;-)
Så en aften tog nørderiet helt over! Og inden længe efter havde vi en ikke særlig mekanisk, men dog ret herlig robot mere:-)
Det var egentlig blot et forsøg, på om det kunne lade sig gøre at hækle firkantede figurer. Sammenhæklingen kan være lidt drilsk, men ikke mere end man kan klare med lidt tålmod og tungen lige i munden. Yngstesønnen har så absolut godkendt robotten og tyvstjålet den til sit værelse, så mon ikke der kunne være en chance for at flere kom til at se dagens lys i den kommende tid?
Etiketter:
Hækling,
legetøj,
Mekanisk legetøj,
Robotter
Abonner på:
Opslag (Atom)